top of page

BEHANDLING AF ÆLDRE

Den kiropraktiske behandling i denne aldersgruppe er meget skånsom. Vi skal tage hensyn til at den ældre patient ofte kan have osteoporose, slidgigt, andre sygdomme og muligvis en kunstig hofte eller et kunstigt knæ. Nogle har også tidligere gennemgået større operationer og ofte får den ældre patient medicinpræparater, som vi også har kendskab til.

Screenshot 2024-04-08 at 18.37.18.png

Det første besøg

Kiropraktisk behandling kan ofte hjælpe den ældre patient ved at skabe bedre bevægelsesevne og funktion i ryg, nakke, hofter, skuldre, knæ og fodled. Det kan betyde meget, at man kan bevæge sig bedre og have færre smerter, måske endda nedsætte sit behov for smertestillende medicin.

Vi tager røntgenbilleder her på klinikken, hvis dette er indikeret, og hos den ældre generation kan det give os gode informationer om, hvilke led problemer, vi kan behandle, og hvordan dette bør gøres, hvis der er specielle hensyn at tage. Røntgenbillederne kan også give os vigtig viden om, hvorvidt der er noget, som ikke egner sig til vores behandling.

Evnen til at bevæge sig og kunne klare sig selv, når man kommer op i årene er yderst vigtigt for hele kroppen og for hjernen. Hjerte, kredsløb, lunger og mave/tarmfunktion har gavn af, at man bevæger sig, og det har rygsøjlen og alle ens led og muskler også. Klinikken er indrettet således, at patienter, der er gangbesværet eller benytter kørestol kan komme ind og færdes her uden problem. 

bottom of page