KIROPRAKTISK BEHANDLING

På Kiropraktisk Center Brønderslev har vi altid brugt et behandlingssystem, som er udviklet i USA og bruges af mange kiropraktorer i hele verden. Det hedder Gonstead systemet og ideen bag dette er, at kigge på bækken og rygsøjlen som en helhed, hos hver eneste patient, uanset, hvad man fejler.
Gonstead behandlingsteknikken udmærker sig ved, at være specifik, præcis, smertefri og så kan den bruges og tilpasses til alle typer patienter, uanset alder og problem. Som behandlere arbejder vi på at genskabe normal funktion og optimalt helbred ved at forbedre funktion og balance mellem led, muskler og nervesystem.
På klinikken har vi digital røngtgen og kan tage røntgenbilleder med det samme, hvis dette er indikeret. Ud fra disse undersøgelser stiller vi en diagnose og tilrettelægger et behandlingsforløb.
Det første besøg
I videoen herunder får du et indblik i hvordan vi diagnostiserer og behandler hos Kiropraktisk Center og Børneklinik. Vi arbejder specifikt på at finde årsagen til patientens problemstillinger og smerter.
Nervesystemet
Kroppens kommunikationsnetværk
Det centrale nervesystem, også kaldet hjernen og rygmarven, styrer al funktion i kroppen.
Det perifere nervesystem, spinalnerverne, sørger for at al kommunikation mellem det centrale nervesystem og alle cellerne i kroppen kan forløbe.
Irritation af nervesystemet
Spinalnerverne udspringer fra rygmarven, som løber i en kanal formet af den bagerste del af ryg og nakkehvirvlerne. En fastlåsning af rygsøjlens og nakkens led kan derfor forstyrre kommunikationen mellem hjernen og kroppens celler. Denne irritation kan udløse ryg og nakkesmerter i det låste område men kan også give smerter langs nerverne ud i kroppen. Irritation af nervesystemet kan ligeledes betyde enten overstimulering eller understimulering til en muskelgruppe eller et organ
Kiropraktik og nervesystemet
Som kiropraktorer arbejder vi på specifikt at finde de fastlåsninger i rygsøjlens led, som forringer funktionen af led, muskler og som kan påvirke nervesystemet.